Reberbanen
Skift imellem billederne ved at trykke på pilene i siden < >
En af Skjerns ældste produktionsvirksomheder, hvor Sahl-slægten gennem tre generationer har slået reb til mange forskellige formål.
Ovenstående er fra Åbent hus arrangement søndag den 22. maj 2016. Arrangeret af Museumsforeningen for medlemmer. Mikkel Hollmann forestod rebslagningen og historiefortællingen.
Historien er hentet fra 1001 fortællinger:
I1896 kom rebslageren Jens Sahl til Skjern. Det var i de år, hvor udviklingen kørte ligeså stærk som den nye jernbane, så der var brug for en rebslager til at forsyne byen med tovværk. Jens Sahl købte et stykke jord og byggede en reberbane. Reberbanen er kun få meter bred men til gengæld omkring 100 m lang. En rebslager har ofte gået 8-12 km på en arbejdsdag - og for det meste baglæns!
Senere er Reberbanen blevet overdækket, og som en af de første i Skjern fik den elektricitet. Skjern Reberbane er i dag ført tilbage til tiden omkring 1905.
Følgende er hentet fra Historisk Atlas:
Jens Sahl kom til Skjern i 1896, han købte et stykke jord, og byggede en reberbane, fordi der var brug for en rebslager til at forsyne byen med tovværk. Reberbanen blev overdækket med tag, og Jens Sahl var en af de første som fik elektricitet i Skjern. Han solgte hele kvejl som består af 110 meter.
Da København i 1700 – 1800 tallet skulle levere reb til flåden, måtte der ikke findes blår eller hør på reberbanen, da disse materialer ikke var stærke og holdbare nok, til at kunne sikre flådens besætning. Dette betød, at hvis der blev fundet blår eller hør førte det til henrettelse.
Reberbanen er kun 3,2 meter bred, men den er til gengæld 98 meter lang. Det betyder at en rebslager i løbet af en dag oftest går omkring 10-12 kilometer, hvoraf de fleste kilometer er baglæns.
Udtrykket "Den røde tråd" stammer oprindeligt fra Reberbanens historie. Det var nemlig sådan at en autoriseret Reberbane sikrede sin kvalitet ved at placere en rød tråd igennem hele rebet.