Lydersen familiealbum

Lydersen's familiebilleder

Billederne i mappen har tilhørt Mariane Andersen (1866-1943), som boede på Nylandsvej 5 fra ca. 1910 til ca. 1940. Herefter flyttede hun på De Gamles Hjem, hvor hun døde i 1943.

Mariane Andersen – født Lydersen – var datter af smed, Lyder Andersen, som i 1889 kom til Skjern, sammen med sin samlever, Mette Kirstine Christensen. Lyder var omkring de 60 år, mens Mette Kirstine var noget yngre. Ved folketællingen i 1890, hvor de bor i Jernbanegade, oplyser de, at de begge er gift. Men det er ikke den hele sandhed. Ingen af dem er faktisk gift i 1890. Mette Kirstine har aldrig været gift, mens Lyder dog tidligere har været det. Men han var næsten 20 år tidligere blevet skilt fra en kvinde ved navn Christiane Hansen.

Men Lyder Andersen og Mette Kirstine havde været sammen gennem mange år og havde også fået en del børn sammen. Men de havde aldrig fået papirer på forholdet. Det fik de imidlertid i 1898, hvor Holstebro Dagblad den 1. maj kunne fortælle, at Lyder Andersen og Mette Kirstine Christensen den 29. april 1898 var blevet viet på Tinghuset i Skjern.

Da familien var kommet til Skjern, havde den bosat sig i Østergade 7. P. Ingolf Christensen omtaler i sine erindringer, at smed Lyder var flyttet ind i, og at der var en del børn, som gav noget liv i huset. Men ellers skriver han ingenting.

Af Lyder Andersens mange børn kom kun to til at bo i Skjern. Det drejede sig om en søn, som havde samme navn som faderen og som drev smedeværksted i Nørregade 1, - samt en datter, Mariane, som blev gift med murer, Anders Peder Andersen, Nylandsvej 5.

Mariane og Anders Peder Andersen havde fem børn:
1. Margrethe Andersen, død 1930 i Skjern, hvor hun var husbestyrerinde hos savværksejer, Jens Jespersen, Søndergade 14.
2. Alfred Lyder Andersen, død 1950 i Haarslev på Fyn.
3. Anna Andersen, død 1960 i Viby ved Aarhus.
4. Laurids Bøglund Andersen, død 1943 på Vejlevej i Tarm.
5. Emil Bøglund Andersen, død 1964 i Borris, hvor han var smedemester.

Skift imellem billederne med pilene i siderne af billedet  <  > 
NB: Billederne er nummereret og hvis du har oplysninger, kan du trykke på Send besked-knappen under billederne.

Ane Kirstine Andersen & Peder Madsens sølvbryllup [1. maj 1942] i Aarhus.
Else Marie Andersen & Hans Frederik Christiansen. - USA
Else Marie Andersen og Hans Fr. Christiansen m. familie. - USA
Emil Bøglund Andersen, Borris, søn af Mariane og A.P. Andersen, Nylandsvej 5
Fra venstre karetmager Chr. Siersbæk, smedemester Lyder Andersen, Nørregade 1 og Sadelmager Rasmussen, Østergade 16
Margrethe Andersen, d.af. Mariane og Anders P. Andersen, Nylandsvej 5(Restored)
Nylandsdvej 5. - Mariane og Anders Peder Andersen, Skjern
Nylandsvej 5 - Mariane Andersen i vinduet
Nylandsvej 5 - Andersen, Anders Peter & Mariane - Forside
Portræt 1 - Forside (Chr. M. Pedersen, Skjern)
Portræt 2 - Forside (Emilie Christiansen, Skjern)
Portræt 4 - Forside (Chr. M. Pedersen, Skjern)
Portræt 4 - Forside (Chr. M. Pedersen, Skjern)
Portræt 5 - Forside (Gundelach-Hansen, Ringkjóbing)
Postkort - Anna & Margrethe Andersen (1913-01-22) - Bagside
Postkort - Anna & Margrethe Andersen (1913-01-22) - Forside
Postkort - Jens Lindbjerg (1924-12-05) - Bagside
Postkort - Jens Lindbjerg (1924-12-05) - Forside
Postkort - Laura (1913-11-06) - Bagside
Postkort - Laura (1913-11-06) - Forside
Robert Andersen evt. - Hilsen fra Robert 1944 - Bagside
Robert Bøgelund Andersen - evt. - Hilsen fra Robert 1944 - Forside
Robert Bøglund Andersen, Borris. - Måske
Skjern Kirkegaard.
Margrethe Andersen, d.af. Mariane og Anders P. Andersen, Nylandsvej 5
Skjern Kirkegaard.
Andersen, Mariane & Anders Peter's - gravsted [Skjern Kirkegård]

Klik på billedet for at se det i større format