Foredrag den 9. februar 2016

Arrangeret af Folkeuniversitetet og Skjern-Egvad Museumsforening.

Egon Clausen fortalte om de religiøse vækkelser på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet. Med udgangspunkt i hans egen slægts historie fortalte han om vækkelserne i Nr. Bork og Hemmet.

Den grundlæggende teori er, at vækkelser er reaktioner på modernitet, og her spillede fremkomsten af moderne kommunikationsmidler i form af post og jernbane en stor rolle.
”… Der kom til vor egn nogle, som vi kaldte kolportører, de talte om omvendelse, og de opholdt sig meget hos min husbond.” Sådan fortalte Lars Clausen fra Hemmet da han som en gammel mand fortalte om dengang, han var karl på Enggården i Nr. Bork. Det var i 1880erne, så det er længe siden, men virkningen af kolportørernes besøg var langtrækkende. De formåede at omvende mange mennesker, og siden har Indre Mission været stærk på egnen, mens politiske partier, der bekender sig til kristendommen, stadigvæk er en faktor man skal regne med.
Egon Clausen er selv vestjyde. Han voksede op på Fusgård i Hemmet. Hans forældre var meget aktive i Indre Mission, og Lars Clausen var hans farfar. Han kender således missionen indefra.Den store vækkelse, der fandt sted i Skjern i vinteren 1897 er således utænkeliguden den vestjyske længdebane. Man kan også opfatte krig som en radikal modernitet, og den store lydhørhed for missionærernes tale hang utvivlsomt sammen med nogle af de erfaringer, der blev gjort af de unge mænd fra egnen, der havde deltaget som soldater i krigen i 1864.

Lyt til Radio Ådalens optagelser fra foredraget - klik på pilen herunder.